23948sdkhjf

Ny strategi på trapperne hos Hempel

Malingproducenten er klar til at konsolidere sig yderligere.
For ti år siden trådte Pierre-Yves Jullien til som administrerende direktør hos Hempel. Siden har han lanceret to strategier, der dels har sigtet mod at skabe samhørighed i koncernen og dels har sigtet mod at få Hempel op blandt verdens ti største malingproducenter. Det skriver Berlingske Tidende.

Omsætningen er fordoblet på de ti år, og antallet af medarbejdere er steget med mere end 50 procent. Og selv om Hempel i dag ”kun” ligger på en 11.-12. plads blandt de største producenter, er Pierre-Yves Jullien ikke bekymret over, at man ikke er nået helt i mål. En af hans sidste opgaver, før han går på pension til marts, bliver nemlig at lancere endnu en strategi, og ifølge Berlingske kommer kodeordet til at være konsolidering.

- Vi ved, at vinden kan blæse imod os. Det gør den nogle gange i dag, men det kunne være meget værre. Hvad jeg gerne vil have, er et selskab, der kan klare al slags vejr. Et selskab, der stadig kan levere vækst, når der er modvind, for det er i dårligt vejr, at man kan gøre den største forskel, lyder det fåmælt fra Pierre-Yves Jullien om den kommende strategi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079