23948sdkhjf

Nordisk satsning giver CSK tocifret millionsucces

Stålkonstruktøren fra Thy købte nordiske salgskanaler for fem år siden, og nu kommer belønningen.
Da Thy Stål-Byg i Thisted gik konkurs for fem år siden, slog bysbørnene fra CSK til og købte resterne.

Det har nu givet pote i Norge og Sverige for den nordvestjyske stålkonstruktør. Resultatet af ordinær drift steg fra 7 mio. kr. i 2013 til 30 mio. kr. i 2014. Primært på grund af et nordisk salgsgennembrud, som direkte kan forklares med opkøbet af Thy Stål-Byg i 2010.

- Vi har taget Thy Stål-Bygs nordiske salgskanaler, som de primært brugte til at sælge spær, og de salgskanaler har vi nu brugt til at tage vores specialkonstruktioner med til Norge og Sverige, siger administrerende direktør Carsten S. Kristensen.

Han forventer, at også 2015 bliver et flot år, men han forventer ikke, at overskuddet øges yderligere.

- Vi er en projektvirksomhed, så det svinger nemt fra år til år. Vi tror stadig på et relativt stort resultat, men vi er også nordvestjyder, og vi lægger gerne barren lidt under, siger en tilfreds CSK-direktør.

CSK Stålbyg er godkendt til at bygge stålkonstruktioner i fjerde og sværeste udførelsesklasse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062