23948sdkhjf

Generationsskifte hos Præstmark

Efter mere end 12 år som ejer og administrerende direktør træder Søren Gotfredsen tilbage og overlader selskabets fremtid til Jeroen Pappot.
Samtidig fratræder Nani Sukarto sine stillinger som økonomiansvarlig og indkøbschef.

- Nani og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige et stort tak til alle vore kunder og leverandører i ind- og udland, samt vore gode danske kollegaer for de mange og gode bekendt- og venskaber, vi har knyttet i vores tid i Præstmark, siger Søren Gotfredsen.

Foruden produktion af Tepra-produkterne, som fortsat distribueres af Præstmark, vil Søren Gotfredsen være engageret med anden selskabsdrift indenfor andre brancher.

Det rigtige match
Siden firmaets start i 1956 har Præstmark udviklet sig til en anset leverandør til maskinindustrien. Denne udvikling vil Jeroen Pappot fortsætte:

- Vore kunders behov ændrer sig konstant, og det er ikke længere nok at være distributør af standardprodukter. Flere og flere kundespecifikke løsninger indgår i specifikationerne, og jeg mente, at tiden var rigtig til at styrke Præstmark A/S’ fremtidige rolle som en engageret samarbejdspartner ved at lade en ny mand med de rette kompetencer komme til, fortæller Søren Gotfredsen.

I 2013 igangsatte selskabet generationsskiftet, og Jeroen Pappot tiltrådte firmaet primo 2014 som medejende salgsdirektør. Han er uddannet maskiningeniør, suppleret med HD SCM, og har blandt andet arbejdet med at udvikle salgsstrategier med speciale indenfor kundespecifikke løsninger.

- Det forgangne år har vist mig, at Præstmark og jeg er det rigtige match. Firmaet har spændende produkter og interessante kunder, hvor jeg kan tilføre min tekniske og logistiske knowhow til gavn for kunden. I fremtiden vil jeg fortsat arbejde med at have kunden i fokus og forme Præstmark A/S i takt med markedets udvikling og kundernes fremtidige behov, siger Jeroen Pappot.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11