23948sdkhjf

Ny medejer hos Rala Stål

Steen Langberg har fået en kompagnon, som har købt sig ind i den nordjyske underleverandør.
Det er Jesper Lind Simonsen, der har købt halvdelen af Rala Stål. Han har været i virksomheden i 2½ år, og er altså nu avanceret til medejer.

- Jesper har været beskæftiget med alt fra ordrebehandling og kundekontakt til produktion – han har faktisk været lidt over det hele bare uden den økonomiske forpligtelse, som han får nu, forklarer Steen Langberg, der dog lægger op til en mere klar ansvarsfordeling mellem de to kompagnoner fremover.

- Vi arbejder lige nu på at finde ud af, hvem der får hvilke ansvarsområder, så vi ikke risikerer, at vi går ind og overruler hinanden, tilføjer han.

Vil have mere fart på
Jesper Lind Simonsen er 32 år og uddannet klejnsmed og har tidligere arbejdet hos Nederman i Mariager, det nuværende Nordfab. Hos Rala Stål ser Steen Langberg det som en klar styrke, at de nu er to i spidsen for virksomheden.

- Det skal være med til at styrke virksomheden, og det skal være med til at sikre, at vi får lidt mere fart på. Vi forventer at vokse i de kommende år, ligesom vi har gjort de sidste fire, siger Steen Langberg, der er meget optimistisk med hensyn til fremtiden.

- Det går godt – vi tjener penge og investerer i nye maskiner. Sidste år købte vi ny vandskærer og ny slibemaskine. Samtidig har vi været heldige at få nogle nye kunder ind i virksomheden, mens vi har beholdt de gamle. Vi har rigtig mange spændende forespørgsler, og der sker en masse spændende ting, slutter han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093