23948sdkhjf

Ny direktør skal styrke eksporten af dansk vandteknologi

DWTH - Danish Water Technology House får ny mand i direktørstolen.
Fra 1. april 2015 kommer Omar Christian Thomsen til at stå i spidsen for DWTH, hvor hans opgave bliver at styrke eksporten af dansk vandteknologi til vækstmarkederne i Sydøstasien.

DWTH er en organisation, der hjælper danske vandvirksomheder med at markedsføre og sælge produkter og løsninger i Sydøstasien. Omar Christian Thomsen får ansvaret for at forretningsudvikle, lede og udbygge DWTHs position i markedet, herunder at udvikle danske vandkoncepter, som er tilpasset kundernes behov i Sydøstasien.

Geofysiker med solid erfaring fra vandbranchen
Omar Christian Thomsen kommer fra en stilling som afdelingschef for Vandforsyning i Orbicon med fokus på forretningsudvikling. Før det arbejdede han 10 år i Rambøll som henholdsvis projektchef og afdelingsleder for Vand & Miljø. Omar Christian Thomsen er uddannet geofysiker fra Aarhus Universitet i 1990.

- Jeg glæder mig til at begynde i mit nye job, som rummer en enormt spændende opgave i at skabe et stærkt koordineret samarbejde mellem danske vandvirksomheder og lokale partnere i Sydøstasien til gavn for den danske vandsektor såvel som kunder i Sydøstasien, siger Omar Christian Thomsen.

Som en kommentar til ansættelsen fortæller Knud Bundgaard, adm. direktør i Ferskvandscenteret, der sammen med Industriens Fond etablerede DWTH i 2014:

- Omar Christian Thomsen har en lang erfaring inden for projekt- og konsulentopgaver i vandbranchen, et godt netværk og har mange flotte resultater bag sig. Han har den helt rigtige profil til at lede og udbygge DWTHs position i markedet - til glæde for de danske vandvirksomheder. Jeg er derfor meget glad for at få Omar med på holdet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078