23948sdkhjf

Maskinproducenter presses på omsætningen

Befolkningstilvæksten holder humøret oppe hos flere af landbrugsmaskineproducenterne, der lige nu opererer i et presset marked.
Hos østjyske Bogballe, der er blandt verdens førende producenter af gødningsspredere, er direktør Nils Jørn Laursen ikke kun tilfreds med de 54 millioner kroner, virksomheden tjente i det seneste regnskabsår. Han ser også lyst på fremtiden, og det er der millioner af grunde til.

Læs første del af brancheanalysen: Maskinproducenter øger overskuddet trods hård modvind

- Vi er jo indirekte knyttet til fødevareproducenterne – og med en befolkningstilvækst i verden på over 80 millioner mennesker om året, så må vi bare sige, at der bliver ved med at være nogen, der skal have noget at spise, konstaterer Bogballe-direktøren.

Marked under pres
Der vil være efterspørgsel efter landbrugsmaskiner, så længe klodens afgrøder er nøglen til at mætte milliardvis af munde. Men krisetid kan også mærkes hos landbrugene, hvor pengene bliver færre, og investeringer udskydes. Det betyder, at markedet for landbrugsmaskiner er skrumpet ind for en stund.

Fire ud af de otte danske producenter af landbrugsmaskiner , som Metal Supply har sat under lup i en brancheanalyse , opgiver omsætning. Fælles for de fire aktører er, at de alle forbedrede indtjeningen i seneste regnskabsår (klik på tabellen oven for) – og det er til trods for, at Hardi, Kongskilde og Kverneland alle gik tilbage på omsætningen.
Samme holdning har direktør Kaj Pedersen hos Dal-Bo, som tjente 8,5 millioner kroner i det senest offentliggjorte regnskab, og som inden længe kommer med et endnu bedre regnskab for 2014.

- Jorden skal jo dyrkes, og selv om der nogle steder er mangel på fødevarer, så er der også flere og flere mennesker, som får råd til mad. Vi er fortrøstningsfulde, siger han.

Kaj Pedersen ønsker ikke at løfte sløret for tallene i 2014-regnskabet, da det endnu ikke er godkendt, men han lader forstå, at det ser væsentligt bedre ud end 2013-regnskabets overskud på 8,5 millioner. Også så godt, at ”det nok bliver svært” at nå et lige så godt resultat i 2015.

- Vi skal nok få et fornuftigt resultat også i år. Men vi skal kæmpe. Der skal arbejdes for sagen, og det kan ikke nytte noget at sidde tilbagelænet og vente på, at folk kommer til dig, fastslår han.


Artiklen er en del af temaet Brancheanalyse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078