23948sdkhjf

Plastindustrien hungrer efter nye plastmagere

Der er plastik over alt i vores hverdag, men mangel på folk til at lave det.
Den jydske Haandværkerskole i Hadsten er det eneste sted i Danmark, der uddanner plastmagere. Men selvom de spytter flere ud end nogensinde før, er det langt fra nok.

Det siger direktør for Plastindustrien Thomas Drustrup til DR Østjylland.

- Vi har et akut behov, og fremtidsudsigterne er heller ikke gode, siger Thomas Drustrup

Selvom om plastmageruddannelsen har slået rekord med 80 elever i det seneste år, så skal det tal fordobles, hvis ikke det skal have store konsekvenser for virksomhederne.

- Så er man ikke i stand til at producere de ordrer, der kommer ind, og så kan man miste ordren for eksempel til udlandet, siger Thomas Drustrup.

På Den jydske Haandværkerskole er man klar til at uddanne flere, men der er et problem, siger uddannelsesvejleder Peter Kjærsgaard.

- Alle ved, hvad en tømrer eller en murer laver, men når det kommer til en plastmager, så er det et ukendt fag, lyder det fra uddannelsesvejlederen til DR Østjylland.

Men plastindustriens direktør mener, at det er på tide, at de unge sætter sig ind i, at her er en uddannelse, der har job-garanti, også for flere end plastmageren selv.

- En plastmager betyder, at der kan ansættes flere omkring vedkommende. Mangel kan omvendt betyde, at virksomheden må skalere ned, siger Thomas Drustrup.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078