23948sdkhjf

Hydra-Grene vinder på vindmøller

Hydraulik-virksomheden kom ud af 2014 med markant fremgang i både overskud og omsætning.
Hydra-Grene øgede i 2014 omsætningen med 18 procent til 566 mio. kr.

- Ud over den større afsætning til vindmølleindustrien har også afsætningen til den øvrige industri samlet set haft en mindre stigning sammenlignet med 2013, ligesom det nye forretningsområde, offshore, har haft en pæn vækst, skriver Hydra-Grene i sit årsregnskab.

Årets resultat af primær drift (EBIT) steg fra 46 mio. kr. i 2013 til 60 mio. kr. i 2014, og overskuddet før skat steg fra 40,4 mio. kr. til 61,2 mio. kr.

I 2015 forventer Hydra-Grene 2015 en omsætning på lidt over 500 mio. kr., mens resultatet af primær drift i 2015 forventes at ende på 45-55 mio. kr.

- Til vindmølleindustrien generelt forventer Hydra-Grene i 2015 en lavere afsætning end i 2014, først og fremmest grundet hård international konkurrence samtidig med, at der forventes relativt store udsving i efterspørgslen hen over året. Til den øvrige industri forventes der som udgangspunkt en stabil afsætning, men den aktuelle krise i landbruget vil dog have en negativ indflydelse på afsætningen til store producentkunder inden for agroområdet, skriver Hydra-Grene.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078