23948sdkhjf

Drage-vindmølle henter energi i højere luftlag

Vindselskabet Kitemill anvender drager til at hente energi ud af de luftlag traditionelle vindmøller ikke kan nå. Se videoen af Kitemills testflyvning.
- Jo højere op dragen kommer, jo stærkere og oftere blæser vinden, fortæller direktør og grundlægger af den norske virksomhed Kitemill, Thomas Hårklau til Sysla.no.

I følge Hårklau er der færre materialeomkostninger og en højere energiproduktion ved Kitemill-teknologien, der også er mindre følsom i forbindelse placering end traditionelle vindmøller.

Kitemilll fik i forbindelse med en testflyvning sidste år bekræftet, at det automatiserede styringssytem fungerede.

- Selve flyvningen og produktionen af energi nu er automatiseret, mens det at sende dragen i luften og lande den igen stadig kræver manuelt arbejde. Men det ønsker vi også at automatisere, fortæller Hårklau.

Pilotanlæg på vej
Oprindeligt skulle Kitemill have et demonstrationsanlæg i drift i 2015, men det bliver i stedet til etableringen af et pilotanlæg.

- I pilotfasen har vi stadig mulighed for at foretage mindre justeringer. Når tiden så er inde, går vi over i demonstrationsfasen med et fastlåst design og gerne med en kunde på ejersiden.

Kitemill har endnu ikke besluttet, hvor pilotanlægget skal placeres.

Forventer salgsindtægter i 2016
Indtil nu har tallene på bundlinjen været røde, men Hårklau går lysere tider i møde.

- Vi tror på, at vi kan hente salgsindtægter på teknologien allerede til næste år og være lønsomme med løsninger, som reelle alternativer til vindmøller i 2020, siger han.


Video: Kitemill
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093