Rekordår hos Fayard
På fem år har det fynske værft mere end fordoblet omsætningen.
På bundlinjen blev det til et overskud før skat på 54,5 mio. kr. mod 40,6 mio. kr. i 2012/2013. Der var i regnskabsåret cirka 450 beskæftige på værftet, hvoraf de 140 var ansat hos Fayard.
Blandt de projekter, der for alvor har bidraget til opturen hos Fayard, var opgraderingen af boreriggen Maersk Gallant, som forlod det fynske værft i august.
Virksomhedens ledelse betegner resultat som ”tilfredsstillende set i forhold til det nuværende marked og sammenholdt med forventningerne til året”.
I 2014/2015 forventer værftet uændret aktivitet.