23948sdkhjf

Junget får nye ejere

Efter mange års samarbejde bliver Bila nu en del af ejerkredsen i Junget.
Bilas Århus-afdeling har de seneste år boet til leje hos Junget i Hinnerup, og som nære naboer har de to virksomheder løbende drøftet mulighederne for et udvidet samarbejde.

Resultatet er, at Bila sammen ledelsen i Junget har indgået aftale med CFP Group om en overtagelse af Junget.

Poul Thøgersen, der er administrerende direktør i Junget, ser interessante perspektiver i det fælles ejerskab – både i relation til træindustrien og metalindustrien. Både Junget og Bila har rødder i træindustrien, men Bila har formået at skabe nye forretningsområder inden for blandt andet metal og fødevarer.

Poul Thøgersen forventer på den baggrund, at det nye ejerskab kan lette Jungets adgang til metalindustrien, der er inde i en meget positiv udvikling og i dag adskillige gange større end træindustrien.

- Jeg mener derfor, at vi har fundet den ideelle partner til den fremtidige udvikling af Junget, siger han.

Ifølge Jan Bisgaard Sørensen, der er CEO hos Bila, kan Bilas kompetencer inden for produktionsrationalisering og -optimering være med til at øge Jungets konkurrenceevne. Han forklarer overtagelsen med, at Bila ønsker at supplere de mange store og komplekse projekter med en mere standardiseret produkt- og serviceomsætning for at udjævne de udsving, som en projektbaseret virksomhed typisk oplever.

Overdragelsen finder efter planen sted i løbet af april måned.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.361