23948sdkhjf

Vi er ikke klar til generation Z

Ny stor international undersøgelse blandt lønmodtagere i 34 lande viser, at Danmark sammenlignet med andre lande ikke er klar til at tage imod den nye generation.
Blot 37 procent af de danske lønmodtagere mener, at deres arbejdsgiver er klar til at møde generation Z – også kaldet den digitale generation – når de skal ud på arbejdsmarkedet. Til sammenligning mener eksempelvis 52 procent af nordmændene, at deres virksomheder er parate hertil.

- Jeg synes, at det er overraskende, at vi ligger så lavt, når vi taler om at tage imod de kommende generationer. Og det kan godt vise sig at få konsekvenser. Vi ved, at generation Z har en helt anden indstilling og tilgang til opgaverne. De er ikke så lette at fastholde som tidligere generationer og vil være endnu kortere tid på en arbejdsplads. For dem er der ikke noget, der hedder jobshopper, de er måske samme sted i to til tre år, og så er det videre. Ligeledes vil de udfordres, og bliver de ikke det, søger de væk, og det kan være dyrt for virksomhederne, siger Nima Astanehdost, direktør i Randstad, der står bag undersøgelsen.

Danskerne ligger også helt i bund, når det gælder mentorordninger, hvor de ældre coacher de unge. Her mener under halvdelen af lønmodtagerne, at deres virksomhed har en model herfor.

- Jeg synes nogle gange, at man undervurderer værdien af at sætte folk fra forskellige generationer sammen – eksempelvis i form af en mentorordning. Vi kan lære meget af hinanden, og hvor de ældre er stærke på nogle områder, er de yngre det på andre områder. Ligeledes er jeg stor tilhænger af, at virksomhederne henter folk ind i forbindelse med praktikforløb eller ved at lade studerende skrive deres afsluttende opgave om virksomheden. Vi har gjort meget ud af sidstnævnte og rekrutterer løbende praktikanter – og ofte bliver de inden for en kort årrække meget dedikerede medarbejdere. Også selv om medarbejderen en dag forlader virksomheden, vil personen i mange tilfælde se tilbage på virksomheden med tanke om, at det var der, man fik sit første rigtige job, siger Nima Astanehdost.

Randstad har i samarbejde med Blauw Research og Survey Sampling International (SSI) interviewet lønmodtagere i 33 lande. Interviewene er gennemført i perioden 16. oktober - 6. november, og der er interviewet minimum 400 lønmodtagere i hvert land i alderen 18-65 år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078