23948sdkhjf

Sort arbejde bliver mere upopulært

Fire ud af fem danskere finder det uacceptabelt, hvis virksomheder er involveret i sort arbejde. Holdningen er mere afslappet, når det gælder privatpersoner.
Danskernes syn på sort arbejde bliver stadig mere negativ. Det viser nye tal fra Skatteministeriet, som har undersøgt borgernes holdning til skattesnyd og sort arbejde siden 2006. Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema med svarmuligheder fra 1 til 10, hvor 1 er udtryk for ”helt uacceptabelt”.

Adspurgt om, i hvor høj grad man kan acceptere, at en privat husholdning får udført sort arbejde af et firma, er resultatet i 2013 på 1,8. Det er et fald på 0,6 point siden 2006, hvor det tilsvarende tal var 2,4.

Adspurgt om, hvorvidt man kan acceptere, at et firma får udført sort arbejde af et andet firma, er niveauet i 2013 på 1,5. I 2006 var det samme tal på 1,9.

Firma til firma er det værste
Mindre negativ er holdningen, når der drejer sig om privatpersoner, der udfører sort arbejde for andre privatpersoner. Faktisk er det kun godt hver tredje borger i undersøgelsen, der ikke kan acceptere dette, mens andelen er oppe på 80 procent, når det gælder firmaer, som udfører sort arbejde for firmaer (jf. figur 2).

- Sort arbejde er forkert. Uanset hvem der er involveret i det. Men jeg kan sådan set godt forstå, hvis danskerne i højere grad reagerer negativt på det, man kan kalde organiseret skattesnyd, som involverer virksomheder, der systematisk undlader at afregne skatter og afgifter korrekt. Som simpelthen laver en forretning baseret på sort arbejde, siger skatteminister Benny Engelbrecht om undersøgelsen.

Undersøgelsen kan læses i sin fulde længde her .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125