23948sdkhjf

Erhvervspris til Zebicon

Beskæftigelsesudvalget i Billund Kommune har indstiftet en ny virksomhedspris med navnet ”Rødder & Vinger”.
Prisen skal være med at anerkende og synliggøre de virksomheder i kommunen, der er socialt ansvarlige, og som medvirker til at sikre uddannelsesmuligheder.

- Vi har heldigvis rigtig mange virksomheder, som tager socialt ansvar, eller som i øvrigt medvirker til, at vi kan have et velfungerende erhvervsliv, blandt andet ved at ansætte lærlinge, siger Gitte Ottosen, der er formand for Beskæftigelsesudvalget.

Har manglet prisen
I sidste ende var udvalget dog ikke i tvivl. For i Billund ligger Zebicon, der er specialister inden for 3D scanning og industriel måleteknik og en vækst- og vidensvirksomhed med 10 medarbejdere.

Men Zebicon er også en virksomhed, der tager et socialt ansvar, og som bidrager til den uddannelsesmæssige indsats i kommunen, ligesom de i høj grad er aktive i Billund ErhvervsFremme og blandt andet har været medinitiativtager til Tech Tour, hvor 350 studerende besøgte Billund og hørte om jobmuligheder.

- Det er en særlig glæde at kunne overrække prisen til Zebicon. Det er første gang den uddeles, og det er en pris, vi føler vi har manglet i Billund Kommune. Vækst og udvikling er grundlaget for enhver erhvervsudvikling, men i beskæftigelsesudvalget vil vi også gerne have virksomheder, hvor social ansvarlighed, rummelighed og omsorg for hinanden er en selvfølge, og det er det hos jer, sagde Gitte Ottosen, da hun overrakte prisen.

Zebicon har ansat en voksenlærling og bidrager dermed til uddannelse i et specialiseret fag, og samtidig har virksomheden ansat en borger, der har været psykisk syg, og som nu er godt på vej tilbage.

Prisen vækker glæde og stolthed
Prisen blev overrakt hos Zebicon onsdag middag, og det var en samlet ledelse og medarbejderskare, der tog imod Beskæftigelsesudvalget og ledere og medarbejdere fra arbejdsmarkedsafdelingen i Billund Kommune.

- For os er det en stor ære at være den første virksomhed i Billund Kommune, der modtager den nye virksomhedspris. Det er skønt at være formand for bestyrelsen i en virksomhed, der præsenterer gode resultater og samtidig er socialt ansvarlig, sagde formanden for bestyrelsen i Zebicon Jørgen Krab Jørgensen, der tidligere har været direktør i Billund Lufthavn og blandt andet også formand for Billund Vand.

Jørgen Krab Jørgensen understregede også, at det er helt bevidst, at Zebicon har ansat de to medarbejdere, der er medvirkende til prisen.

- Vi gør det ikke for vores blå øjnes skyld. Vi tror også, vi vinder ved det. Ved at finde dygtige medarbejdere og ved at skabe en hel arbejdsplads. Og det betyder meget i en lille virksomhed som Zebicon, hvor en medarbejder er 10 procent af hele styrken, sagde Jørgen Krab Jørgesen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078