23948sdkhjf

Hirtshals El-Motorservice udvider

Den nordjyske virksomhed har nu også en afdeling i Skagen.
Hidtil har Hirtshals El-Motorservice betjent en del virksomheder i Skagen fra afdelingen i Hirtshals, men nu tager man skridtet fuldt ud med eget værksted og lager i byen.

- Vi er ved at opbygge et pænt stort lager af produkter deroppe. Planen er, at vi stort set skal kunne løse de samme opgaver, som vi kan fra Hirtshals, siger direktør Flemming Schaltz til Metal Supply.

- Vi starter stille og roligt op og servicerer de kunder, vi allerede har i Skagen, og er der tale om større opgaver, kan vi naturligvis hente assistance fra Hirtshals. Fremadrettet vil vi naturligvis gerne have flere kunder, og der er specielt fiskeindustrien interessant, fortsætter han.

Afdelingen skal i det daglige bestyres af Anders Hansen.

Samtidig med udvidelsen i Skagen er Hirtshals El-Motorservice blevet 2IECEx-certificeret efter IEC/EN 60079-19. Det betyder, at virksomheden nu, som en af de få i Danmark, kan foretage servicearbejde på Atex-certificeret udstyr.

Med certificeringen håber Hirtshals El-motorservice og Flemming Schaltz at kunne hente flere opgaver indenfor offshore- samt olie- og gasindustrien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063