23948sdkhjf

Randers Maskinfabrik opruster

Den østjyske underleverandør har investeret i ny slibemaskine og er samtidig blevet ISO 9001 og EN1090-certificeret.
Som flere andre virksomheder valgte Randers Maskinfabrik at tage en ISO 9001-certificering med, da man alligevel skulle EN1090-certificeres.

- Vi har haft kunder der har forespurgt på ISO-certificeringen inden for drejning og fræsning, og vi har også nogle kunder, som egentlig forlanger certificeringen som udgangspunkt, men hvor vi altid har leveret til tiden og i den rigtige kvalitet. Nu har vi dog håndfast bevis for, at vores kvalitet er i orden, siger direktør for Randers Maskinfabrik, Bo S. Nielsen, til Metal Supply.

Kort tid efter ISO-certificeringen kom EN1090-certificeringen også i hus. Her er Randers Maskinfabrik certificeret i Exc. 2 for svejsning og Exc. 3 For skæring og bukning.

- Vi har ikke fået den, fordi vi vil lave trapper, gelændre osv. til byggerier, men fordi vi laver en del opgaver for facadeproducenter, siger Bo S. Nielsen.

Ny slibemaskine
Samtidig med de nye certificeringer er det også blevet til en opgradering af virksomhedens maskinpark.

- Vi har fået en Costa slibemaskine, som kan slibe emner op til 1.100 mm i bredden. Den sliber både rustfri, aluminium og jern, og den laver også lidt runding på pladekanterne, forklarer Bo S. Nielsen.

Han fortæller videre, at slibemaskinen er anskaffet som et supplement til virksomhedens plasmaskærer, der blev købt i 2013.

- Det har taget lidt længere tid end forventet at køre plasmaskæreren ind, men nu kører den for fuld kraft. Den kan skære op til 30 mm gods i jern, rustfri og aluminium, og den kan også skære huller i profilrør og UNP’er. Efter at den er kommet 100 procent op at køre, har vi fået så travlt, at vi ikke kan nå at afgrate det hele, og det er derfor, vi har anskaffet den nye slibemaskine, slutter Bo S. Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109