Ove Strøm er 45 år og har i sit arbejdsliv altid beskæftiget sig med trykbærende udstyr. Med afsæt i seks år som maskinarbejder og en maskinteknikeruddannelse har han en faglig forankring, der gør, at han kan møde kunderne på deres egen banehalvdel.
Ove Strøm har i en årrække beskæftiget sig med optimering af industrihydraulik samt salg og projektstyring og har tidligere været ansat hos så væsentlige spillere som Weiss og Bosch Rexroth. De sidste par år har han, via et job som teknisk sælger hos cylinderproducenten Klinkby Maskinfabrik (der i dag er opkøbt af Asme Hydra A/S), specialiseret sig yderligere indenfor teknisk rådgivning omkring specialcylindre til svær industri samt offshore- og marinemarkedet.
AnnonceOm valget af Ove Strøm fortæller administrerende direktør Niels Rahbek.
- Vi har i en årrække været inde i en stabil vækstfase, der først og fremmest tager afsæt i vores fleksible og kundespecifikke løsninger. I vores organisation tæller resultater mere end store armbevægelser, og det har derfor været vigtigt at finde den helt rette kapacitet, der med indgående kendskab til branchen kunne styrke vores tekniske kundesparring. Med Ove har vi fundet det perfekte match! Især offshore-branchen har fået øjnene op for den merværdi, vores dokumentation og sporbarhed tilfører den enkelte OEM’er, og her vil Ove få en væsentlig rolle med at opdyrke og udvikle relationerne.
AnnonceOve Strøm er naturligvis glad for de rosende ord, men han foretrækker at trække i arbejdstøjet og trække sin del af læsset.
- Det er altid spændende at have et innovativt og professionelt team i ryggen, og jeg har virkelig stor respekt for den faglige seriøsitet, der er rygraden hos Hydraflex-holdet. Jeg håber, at mit mangeårige erfaringsgrundlag vil kunne tilføje nye vinkler og nuancer, der kan understøtte vores position som seriøs og værdiskabende sparringspartner og glæder mig til at komme i gang med de nye og spændende opgaver, siger Ove Strøm.
AnnonceOve har stor erfaring med hele certificeringsdelen af svejsere og cylindre, og da dette understøttes yderligere af en dugfrisk uddannelse som national svejsekoordinator, vil han også få en koordinerende rolle i forbindelse med virksomhedens øgede fokus på DNV godkendte produkter.
Annonce Annonce
