23948sdkhjf

Det sker: Big Science søger underleverandører

Arbejder du med mekanik, bearbejdning, overfladebehandling eller svejsning? Så sæt kryds i kalenderen den 3. december 2014.
BSS sætter fokus på tre Big Science organisationers efterspørgsel efter underleverandører til mekaniske konstruktioner.

Flere tekniske repræsentanter fra CERN, ESO og ESRF kommer til Danmark for at fortælle om deres behov inden for fx: høj og ultra-høj præcision metalbearbejdning, metalformning, svejsning, lodning, additive manufacturing, overfladebehandling, termisk behandling, fremstilling af HV og UHV vakuumkamre m.m.

Alle tre organisationer står overfor store konstruktionsprojekter i de kommende år med programmer som CERN’s High-Luminosity LHC, ESRF Upgrade Phase II og ESO’s Extremely Large Telescope, som alle kræver dygtige underleverandører indenfor mekanik og materialebearbejdning.

Formiddagen byder på tekniske præsentationer fra CERN, ESO og ESRF, mens der om eftermiddagen bliver organiseret individuelle møder mellem firmaer og Big Science organisationerne.

Tilmelding og yderligere information på Big Science.dk’s hjemmeside .
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093