Ny canadisk ordre til Siemens
Kun få dage efter at Siemens landede en ordre på 180 MW, er vindmølleproducenten blevet valgt som leverandør til endnu et projekt i Ontario.
Cedar Point II skal bygges i Sarnia i det sydlige Ontario. Udover vindmøllerne indeholder kontrakten blandt andet en toårig serviceaftale.
De 138 vinger til møllerne skal fremstilles på Siemens’ fabrik i Tillsonburg i Ontario, og tårnene vil også blive produceret lokalt.
- Som en førende leverandør af vindkraft-løsninger i Ontario er vi begejstrede for at bringe vores direct drive-teknologi til Cedar Point II-vindprojektet og for at fortsætte med at forsyne canadierne med ren, vedvarende og pålidelig energi, siger Jacob Andersen, head of Wind Power Renewables hos Siemens Canada.