23948sdkhjf

USA trækker væksten hos Danfoss

Solid fremgang i Nordamerika og Indien driver en højere omsætning, og indtjeningen er markant forbedret efter årets første tre kvartaler.
I de første ni måneder af 2014 omsatte Danfoss for 25,704 mia. kr. svarende til en stigning på 4 procent målt i lokal valuta sammenlignet med samme periode sidste år. Koncernens indtjening før andre driftsindtægter og -omkostninger var 17 procent over sidste års niveau, og endte dermed på 3,432 mia. kr.

- Vores fortsatte fokus på at forbedre kvalitet, pålidelighed og produktivitet driver fortsat gode finansielle resultater i et globalt marked præget af lav vækst. Det bringer os i en fordelagtig situation, hvor vi kan fokusere på ny innovation og initiativer, der skal få Danfoss til at vokse hurtigere, siger koncernchef og CEO Niels B. Christiansen.

Opjusterer forventninger
Behovet for infrastruktur, fødevareforsyning, energieffektivitet og klimavenlige løsninger fortsætter med at drive efterspørgslen efter Danfoss’ teknologier. I de første ni måneder havde de to segmenter Danfoss Climate & Energy og Danfoss Power Solutions en vækst i omsætningen på henholdsvis 3 procent og 7 procent i lokal valuta.

Koncernens fremgang i Nordamerika fortsatte med en vækst i salget på 9 procent. I Europa forblev markederne afventende, og vækstraterne var beskedne. På trods af en relativt stærk begyndelse på året var omsætningen i Kina i de første ni måneder på samme niveau som sidste år, hvilket bekræfter den forventede tendens med en svagt aftagende vækst i BRIK-landene. Dog fortsatte Indien med at levere en stærk omsætningsvækst på 11 procent.

- For at accelerere væksten endnu mere investerer vi i de geografiske vækstlommer, der findes rundt om i verden. Indien er en af vækstlommerne, og i løbet af de næste par uger åbner vi et nyt campus med udviklings- og produktionsfaciliteter i Chennai. De nye samlede faciliteter vil styrke vores tilstedeværelse og understøtte vækstambitionerne i regionen, siger Niels B. Christiansen.

Koncernen opjusterer på den baggrund sine forventninger til året. Nu forventes en beskeden vækst i omsætningen målt i lokale valutaer og et resultat af primær drift, der som minimum vokser i takt med omsætningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126