23948sdkhjf

Homa Maskinfabrik udvider maskinparken

Fredericia-virksomheden har udvidet maskinparken med to nye maskiner.
Homa Maskinfabrik har bestilt et nyt 5 akset bearbejdningscenter hos Flextek i Hedensted. Det drejer sig om en YCM simultan TCV3000A-5AX med nedbygget rundbord på Ø800 og bevægelse X3000 Y800 Z800. Centret har 33kw hovedspindel med 15.000 omdrejninger monteret med glaslinealer på alle bevægelser samt 80 værktøjspladser i magasin.

Maskinen bliver den første af sin art i Danmark, og valget faldt på netop YMC, da Homa Maskinfabrik i forvejen har to maskiner af samme mærke, der til fulde har levet op til forventningerne.

For at kunne efterkomme den stadig stigende efterspørgsel på krumtappe har virksomheden ligeledes investeret i endnu en dansk-fremstillet krumtapsliber af mærket AMC K1500 U.

Homa maskinfabrik har de sidste tre-fire år forøget eksportandelen til ca. 20 procent af omsætningen. I dag eksporteres til Indien, Kina, USA, Tyskland, Polen, Litauen, Sverige, og Norge, og investeringen i de nye maskiner skal netop ses i lyset af det øgede eksportsalg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094