Semco varsler nye nedskæringer
Problemer i koncernens division for vind, olie og gas betyder, at Semco Maritime kommer ud af 2014 med et skuffende overskud.
- Vi har to udfordringer p.t. Aktivitetsniveauet på det danske og norske olie- og gasmarked er meget lavt, og det bliver til en dobbelteffekt, når vi har haft nogle projekter, hvor vi ikke har evnet at leve op til budgetterne, siger administrerende direktør Steen Brødbæk til avisen.
For at rette op på tingende overtog han selv for halvanden måned siden ledelsen af vind, olie og gas-divisionen, og han erklærer samtidig, at det bliver svært at undgå afskedigelser, når der nu skal ryddes op.