23948sdkhjf

Ny direktør skal få Skako-datter på ret kurs

Efter endnu en omgang røde tal hos Skako Concrete har selskabet hentet forstærkning hos søsterselskabet Skako Vibration.
I første halvår af 2014 omsatte Skako for 192,6 mio. kr., og dermed var der tale om markant fremgang fra 153,4 mio. kr. i første halvår 2013.

På trods af fremgangen kæmper Skako dog stadig med at få sorte tal på bundlinjen. I første halvår 2014 endte resultat af den primære drift (EBIT) med et underskud på 6,7 mio. kr., hvilket var en marginal forbedring fra -7,1 mio. kr. året før. Resultat før skat blev et underskud på 8,7 mio. kr., hvilket var på niveau med året før.

Det skuffende resultat skyldes datterselskabet Skako Concrete, hvor man har afviklet enkelte ordrer med store tab. Samtidig har ordreindgangen i halvåret ikke levet op til forventningerne, og det får nu Skakos ledelse til at reagere med en omstrukturering af Concrete-divisionen, hvor der skal fokuseres mere på nærmarkederne.

- På grund af utilfredsstillende resultatudvikling i Concrete-divisionen er det derfor besluttet at allokere flere ledelsesressourcer til forretningsområdet. Som følge heraf er den hidtidige ansvarlige for hardwareaktiviteterne i Vibration-divisionen ingeniør, HD Søren Pedersen (51) udnævnt til administrerende direktør for Skako Concrete A/S, siger koncerndirektør Finn Buus Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094