23948sdkhjf

Dansk fitness-udstyr indtager USA

Norwell Outdoor Fitness har etableret eget kontor på den amerikanske vestkyst.
Målet er at få amerikanerne til at tage de udendørs fitness-anlæg til sig, som virksomheden har haft stor succes med at sælge i Europa. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Til at starte med er virksomhedens kontor bemandet med en enkelt medarbejder, men derudover er der tilknyttet 20 agenter. De første fitness-anlæg er da også allerede blevet stillet op i blandt andet Philadelphia, Seattle, San Francisco, Los Angeles og Miami.

- Vi kalder dem referenceparker. De er solgt til kunder og bliver brugt, men de fungerer også som udstillingsvinduer for os derovre. Vi ved, at når der først bliver sat noget op, så ser folk det, og så vil de også gerne have det. Så de første parker derovre skal ligesom skabe en platform for mere salg, fortæller Lars Barkholt, som ejer Norwell sammen med sin hustru Charlotte Hempel Barkholt, til Fyens Stiftstidende.

Originalartikel: http://www.fyens.dk/Erhvervsavisen-Fyn/F...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079