23948sdkhjf

Politikere vil stoppe EU-støtte til Kongskilde

Landbrugsmaskine-fabrikanten har fået millioner i støtte til en ny fabrik i Polen. Samtidig lukkes en fabrik i Sorø, og det hænger ikke sammen, mener flere EU-politikere.
I alt har EU-Kommissionen tildelt Kongkilde Industries 55 mio. kr. i støtte til opbygningen af en ny fabrik ved Kutno 150 km vest for Warszawa. Samtidig har virksomheden dog besluttet at lukke sin fabrik i Sorø, og dermed mister byen 33 arbejdspladser. Det skriver Fagbladet 3F.

Netop den manøvre er faldet flere danske EU-politikere for brystet, og de vil nu forfølge sagen, når der udnævnes nye kommissærer til efteråret.

- EU-midler skal bruges til at skabe job og ikke til at flytte dem fra ét land til et andet. Det må snart være gået op for både virksomhederne og for Kommissionen, siger socialdemokraten Jeppe Kofod til Fagbladet 3F.

Hos Kongskilde Industries understreger administrerende direktør Ole Gade dog, at der ikke er nogen sammenhæng mellem lukningen af fabrikken i Sorø og opførelsen af en ny i Polen. Han forklarer, at Kongskilde i stedet vil investere i sine fabrikker i Sønderborg, og at det formentlig bliver muligt at tilbyde nyt arbejde til de fleste af de afskedigede i Sorø.

Originalartikel: http://www.fagbladet3f.dk/temaer/polsk_j...
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109