23948sdkhjf

Ken A/S vokser på service og eksport

En lille tilbagegang i det danske salg blev mere end opvejet af eksporten hos Ken A/S i 2013/2014.
Nettoomsætningen for Ken-koncernen endte i regnskabsåret 2013/2014 på 299 mio. kr. mod 291 mio. kr. året før, og resultat før skat blev på 13,2 mio. kr. mod 10,6 mio. kr. året før. Virksomhedens bestyrelse betegner resultatet som tilfredsstillende.

Den stigende omsætning skyldes blandt andet, at salget af hospitalsprodukter på eksportmarkederne er vokset med 15 procent. Det var primært Japan, Mellemøsten, Fjernøsten, Rusland og Frankrig, som realiserede den største fremgang. Ken melder ligeledes om god vækst på det globale marked for hospitalsprojekter, hvor koncernen i samarbejde med andre aktører leverer komplette løsninger til sterilcentraler.

Til gengæld har koncernens salg i Danmark udvist en mindre tilbagegang, hvilket er en kombination af vækst på markedet for storkøkkenudstyr og tilbagegang på hospitalsprodukter, hvor markedet generelt har været præget af tilbageholdenhed med indkøb af nyt udstyr.

Sidst men ikke mindst har Ken’s serviceafdeling fortsat væksten fra sidste år og opnået en fremgang på 7 procent.

I 2014/2015 forventer virksomhedens bestyrelse et marked, der fortsat er påvirket af den generelle økonomiske usikkerhed og stigende priskonkurrence. På baggrund af en række tiltag med optimering af virksomhedens supply chain, samt flere nye initiativer i koncernen, forventes dog et resultat på samme niveau som i 2013/2014.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.347