Siemens bekræfter milliard-ordre
Vindmølleproducenten skal levere 402 MW til Dudgeon-havmølleparken.
Ordren har en værdi af 650 mio. euro (4,8 mia. kr.) og indeholder desuden en femårig serviceaftale.
Dudgeon-vindmølleparken skal opføres 32 km ud for den britiske kyst, og den vil kunne forsyne 410.000 husholdninger med strøm.
- Vi er stolte af at kunne overbevise flere og flere kunder om fordelene ved vores 6 MW-offshore-vindmølle. Med Dudgeon udvider vi vores projekt-pipeline for denne vindmølle. Det giver os en mulighed for at udvide produktionskapaciteten, hvilket er en forudsætning for at nedbringe omkostningerne ved offshore-vind, siger Markus Tacke, CEO for Siemens Energys vindmølledivision.