Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Michael Beck er med virkning fra 1. september blevet ansat som salgsdirektør hos Expedit A/S. Samtidig tiltræder René Kølerfeldt Hansen en stilling som salgschef for segmentet ”Food Retail”.
Expedit A/S designer og producerer butiksløsninger til detailhandelen.
Læs mere: Ny salgsdirektør og salgschef hos Expedit
Hydratech Industries A/S
Claus Hegaard Bilde er blevet ansat som CFO og koncernøkonomidirektør hos Hydratech Industries A/S.
Hydratech Industries producerer hydrauliske systemer og køleløsninger
Læs mere: Ny CFO hos Hydratech Industries
Robocluster
Mette Klausen er blevet ansat som netværksleder hos Robocluster i stedet for Bjarke Nielsen, der fortsætter i en ny lederfunktion på Syddansk Universitet.
RoboCluster er et nationalt innovationsnetværk, der samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi.
Læs mere: Fire år mere til RoboCluster
Seco Tools
Bo Udsen er blevet udnævnt til managing director hos Seco Tools i Kina (kilde: Børsen).
Seco Tools er producent og leverandør af skærende værktøjer.
Svendborg Brakes ApS
Michael Duelund er blevet ansat som administrerende direktør hos Svendborg Brakes ApS i stedet for Mark John Stuebe (kilde: Jyllands-Posten).
Svendborg Brakes ApS producerer industrielle bremsesystemer til vindmølle-, offshore-, kran- og mineindustrien.
Xervo A/S
Kent Vinkel er blevet ansat som country manager i Norge hos Xervo A/S.
Xervo A/S udvikler og producerer redningsbåde og redningsudstyr.
Læs mere: SH Group opruster i Norge
Vestas Wind System A/S
Hans Martin Smith er blevet udnævnt til chef for investor relations hos Vestas Wind System A/S i stedet for Lars Villadsen, der fortsætter som finansdirektør for Vestas’ amerikanske aktiviteter (kilde: Børsen).
Vestas Wind System A/S er verdens største vindmølleproducent.