23948sdkhjf

Siemens-møller til stor Dong-park er forsinkede

Produktionen af Siemens Wind Powers nye 4 MW-vindmølle til Dong Energys tyske milliardvindpark, Borkum Riffgrund 1, er gået i stå. Dermed er også opsætningen af møllerne gået i stå.
Det skriver Børsen.

I alt 77 vindmøller skal opstilles i den tyske vindpark, der har en værdi af op til 4 mia. kr. Men spritnye vindmøllemodeller fra Siemens Wind Power volder problemer, hvilket nu får den interne tidsplan til at skride, oplyser direktør på Borkum Riffgrund 1 i Dong Energy, Søren Vestergaard, til Børsen.

- Dette er på ingen måde tilfredsstillende. Men vi skal levere en helt nyudviklet vindmølle til Borkum Riffgrund 1, og det er kabalen med produktionen af denne vindmølle, der giver udfordringer, siger Siemens Wind Powers topchef for havvind, Michael Hannibal, til Børsen og forklarer, at det ikke er en enkeltkomponent, der har bremset produktionen, men en kædereaktion. Han er dog forsat overbevist om, at Siemens Wind Power vil kunne overholde den overordnede deadline.

Og det samme er Søren Vestergaard fra Dong Energy, der til Børsen siger, at han stadig mener, det er realistisk, at møllerne vil kunne levere strøm allerede i løbet af 2014 og forsat forventer, at opførelsen af møllerne vil være færdig i første halvår af 2015.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125