23948sdkhjf

Nystartet Thy-firma vil nedbringe materialespildet i metalindustrien

Den nystartede virksomhed Metalsalg.com har set et stort potentiale i restmaterialer, som i dag oftest sælges til skrot.
Mange års erfaring i metalindustrien har givet indehaver Kristian Hornstrup et solidt indblik i virksomhedernes håndtering af restmaterialer og det potentiale, der ligger i en udnyttelse heraf. Han har derfor sat sig for at hjælpe købere og sælgere af restmaterialer med at finde hinanden.

- Med lanceringen af websiden/portalen metalsalg.com giver jeg virksomhederne mulighed for at afsætte deres tiloversblevne materialer til andre virksomheder, som derved kan få nytte af eksempelvis stålplader, der ellers vil blive kasseret som skrot, udtaler Kristian Hornstrup.

Vil gøre metalindustrien lidt grønnere
Metalsalgs mission er at gøre op med det store spild, som er dagligdag i branchen til gavn for både virksomheder og miljø. Kristian Hornstrup understreger:

- Der skal være en fordel for virksomhederne i at sælge restmateriale videre frem for skrotningen, som benyttes i dag. Foruden de miljømæssige fordele ved videresalg af materialer får både sælger og køber en økonomisk gevinst ved at tilmelde sig ordningen. Den sælgende virksomhed får en højere pris for resterne end de rene skrotpriser. Samtidig kan den købende virksomhed nedsætte deres omkostninger, da de køber materialer hjem til en lavere pris end hos stålgrossisten.

Han pointerer videre, at mange virksomheder i dag har en separat CSR-strategi med fokus på miljø og vores omverden. Det vil Metalsalg udnytte til at gøre metalindustrien lidt grønnere. Virksomheden har allerede fået de første positive tilkendegivelser og ser frem til et travlt efterår.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093