23948sdkhjf

Danmarks største cnc-center drejer efter tidsplanen

AH Industries udvider i Horsens og er klar som planlagt 1. oktober, lover virksomheden. En fysisk og mental opgradering.
Når vindmøllerne på havet bliver større, og når monstrøse størrelser, så sker det samme med industrianlæggene på land, og 1. oktober skal Danmarks største cnc-center stå færdigt, når AH Industries indvier en ny tilbygning til deres underleverandørfabrik på Nokiavej i Horsens.

Syv meter høj, 18 meter bred og 10 meter dyb, bliver bearbejdningscentret, og det skal imødekomme de store vindmølleproducenters behov for stadig større og effektive havvindmøller.

En samlet investering på 42 mio. kr. for den østjyske underleverandør, som er begrundet i store og længerevarende ordrer fra vindmølleindustrien, og den opgradering glæder naturligvis Bjarne Jensen, som er afdelingsdirektør hos AH Industries.

- Det er noget, der gør os rigtig lækre inden for hele offshore-området, siger han til Metal Supply.

Og opførelsen af AH Industries’ nye anlæg i Horsens skrider efter planen, fortæller Bjarne Jensen. Man vil helt som lovet kunne levere de første komponenter i november, lover han.

Teknikerne på gulvet fører an
For AH Industries bliver det ikke bare en fysisk effektivisering og opgradering. Den mentale opgradering bliver ligeså essentiel, påpeger Bjarne Jensen. For at mindske gennemløbstiden arbejder man med at implementere et lean-program.

- Vi involverer alle medarbejderne i organisationen. Det kunne man sagtens få ingeniører til at gøre, men det er vores maskinarbejdere, som er tættest på, og som ved, hvad der sker. Det er dem, der får gode idéer, og det er en dårlig vane af os, når vi ikke lytter til disse idéer, siger han.

Samlet skal de fysiske og mentale forbedringer sikre AH Industries i en konkurrence, som skærpes i takt med, at vindmøllerne skal lave billigere strøm.

- Vi er hele tiden presset for at forbedre os. Tidligere var vi langt dygtigere til at bearbejde, men kineserne bliver bedre til det for hver dag. Work smarter, not harder, siger vi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094