23948sdkhjf

Leg med legoklodser er en god start for en produktionsteknolog

Den 28-årige Sverri Thaysen har lige siden barndommen elsket at bygge og konstruere, lige fra legoklodser til større metalkonstruktioner og maskiner. Denne evne til altid at tænke nyt og være innovativ skaber nu værdi hos Toftlund Maskinfabrik.
Sverri startede med en baggrund som lastvognsmekaniker på uddannelsen til produktionsteknolog på Erhvervsakademi Sydvest i Sønderborg i september 2012 og blev færdig i juni 2014. Han valgte linjen med produktudvikling, da det er hans passion at bygge noget nyt og finde nye og bedre løsninger. Kort sagt at hjælpe virksomheder med at løse deres problemer.

Sverri kom som en del af afslutningen på uddannelsen i tre måneders praktik hos Toftlund Maskinfabrik, der er underleverandør til mange forskellige brancher. De udvikler blandt andet maskiner og løsninger til mink og landbrugsområdet. Det er blandt andet maskiner til strøelse i stalde, både til mink- og kvæg-landbrug. Men de har blandt andet også udviklet en løvsuger til kirkegårde og parker.

Den daglige leder Henrik Clausen er også produktionsteknolog. Derfor ved han også, hvad de kan med deres uddannelse i praksis.

- Produktionsteknologer forstår meget om materialer og deres anvendelse i produktionsteknisk øjemed, de kan komme med værdiskabende løsningsforslag og konstruere disse på computeren og omsætte ideer til praksis. Vi har haft et godt stykke over 70 praktikanter/lærlinge af forskellige slags i praktik hos os siden starten i 1975, og det vil vi fortsætte med i tiden fremover. De tilfører virksomheden ny viden og en passion for at skabe værdi, siger han.

Som afslutningsprojekt på sin uddannelse konstruerede Sverri en maskine, der kan gøre rengøring af minkfarme nemmere og mere produktivt. Det er en maskine, der automatisk kan rengøre under burene i en minkfarm. Den er i testfasen og forventes at kunne blive sat i produktion.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094