23948sdkhjf

Egatec udvider i Odense

Øget ordreindgang og en ny satsning har gjort det nødvendigt for ingeniørvirksomheden at bygge en ny montage- og testhal.
Fynske Egatec A/S, der leverer automationsløsninger til produktioner i hele landet, startede i juni 2014 byggeriet af en ny montage- og testhal på adressen i Odense.

I forvejen har den virksomheden en testhal, men på grund af en større ordreindgang og en ny satsning med en række egenproducerede standardmaskiner, er der brug for mere plads.

- Vi undgik ikke at mærke finanskrisen, men det er dejligt at se, at vi er kommet helskindet igennem og nu kan fokusere på nye idéer, samt ekspandere og udvikle virksomheden igen, udtaler direktør Lars Hansen.

Udnytter de eksisterende kompetencer
Egatec har en bred vifte af kompetencer, og det har de nu valgt at udnytte i form at en række egenproducerede produkter. Blandt andet en EGA-Packer som er en standardmaskine til pakning af kartoner og en EGA-Cleaner, der rengør og tørrer konservesdåser, glas og flasker.

Satsningen på egne produkter medførte også, at virksomheden i februar ansatte flere medarbejdere.

Byggeriet hos Egatec forventes færdigt i efteråret 2014.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078