23948sdkhjf

Grossist i fremgang efter ejerskifte

Siden en investorgruppe i april købte VVS- og værktøjsgrossistvirksomheden Boldsen A/S er det gået fremad. Allerede i år forventer de nye ejere at kunne fremvise overskud efter flere år med dårlige resultater.
Det skriver Randers Amtsavis.

I april overtog en investorgruppe med tidligere Stark-direktør Lars Hansen i spidsen værktøjs- og VVS-grossisten Boldsen A/S, som gennem længere tid havde været på jagt efter frisk kapital samt gennemgået fyringer af 29 ud af 70 ansatte.

Læs også: Grossistvirksomhed skifter ejer

Siden overtagelsen er det gået fremad. Grossistfirmaet kører nu med 42 ansatte og de senere års dårlige resultater – 2013 bøde på et underskud på 8,5 mio. kr. – ventes at blive erstattet af overskud allerede i år.

Ud over hovedkontoret i Randers har Boldsen i dag lokale centre i Hobro og Grenå, og succesen skal ifølge den nye direktør, Lars Hansen, findes i det lokale salg. Med høj service og direkte kundekontakt ser han mulighed for at få de markedsandele, som de største grossistervirksomheder ikke sidder på.

Ekspansionsplaner
Lars Hansen og den nye logistikchef og tidligere Stark-ansatte, Henrik Lindstrøm, gik ind i købet af Boldsen A/S samme med Vækstfonden og Sparekassen Kronjylland. Et partnerskab direktøren er godt tilfreds med og fremadrettet ser et stort potentiale i:

- Vi har oplevet en stor interesse for forretningsplanen og et medspil, som vi fortsat er meget glade for, ikke mindst fordi vi har planer om at udvide med et par afdelinger, hvis det her går godt. Vi kunne for eksempel godt tænke os en afdeling i Viborg og en i Aalborg, siger Lars Hansen til Randers Amtsavis.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078