23948sdkhjf

Amerikanske ordrer til ECM Industries

ECM Industries er vendt hjem fra Las Vegas med nye ordrer fra både USA og Sydkorea.
ECM deltog igen i år på årets AWEA-messe i Las Vegas, USA, og allerede inden hjemkomsten kunne man føje nye kunder og ordrer i bogen, oplyser virksomheden.

Virksomheden mødtes med globale kunder og fik skabt en del nye kontakter, som allerede har resulteret i flere ordrer, skriver ECM i en meddelelse.

- Specielt Heavy Duty materialhandling systemer blev et hit, og allerede nu er der leveret flere systemer til en ny kunde, lyder det ifølge meddelelsen.

Derudover glæder virksomheden sig over, at man har fået kontakt med en ny stor kunde fra Sydkorea. Efter flere møder på messen og et enkelt visit i kundens hjemland, har også dette arbejde allerede båret frugt.

- Vi går en meget spændende fremtid i møde, og det er ikke mindst udløst af EU-kravet om EN1090-certificeringen, som vi allerede for et år siden stod klar med, lyder det afsluttende fra ECM.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078