Det er en svensk kunde, som skal have produceret og leveret et stort internt transport- og sorteringsanlæg.
Ordren får også betydning for en del af Vornings underleverandører, som dermed er sikret arbejde i lang tid.
- Det er godt projekt med en tidsramme på cirka et år, som passer perfekt for Vorning, da vi sideløbende har mange mindre ordrer kørende. Vorning havde i 2013-2014 et projekt i samme størrelse for en norsk kunde, hvor der også var lang leveringstid. I fremtiden vil vi satse på at have et til to projekter om året i denne størrelse, så vi stadig kan servicere vores eksisterende kunder, siger direktør Kent Christensen.