23948sdkhjf

75 år med stål

Ballerup-virksomheden EBI runder de 75 år torsdag.
Fundamentet til det EBI, vi kender i dag, blev lagt i 1939, da Erling B. Ibsen grundlagde I/S Ruhrstaal v/Ibsen og Nielsen.

Igennem sit arbejde i stålbranchen havde Erling B. Ibsen erfaret, at der på det danske marked før 2. Verdenskrig var stor efterspørgsel på smedet og valset stål. Denne erfaring blev springbrættet til en uddannelse indenfor specialstål i Tyskland, og således blev fundamentet til etableringen af I/S Ruhrstaal v/Ibsen og Nielsen lagt.

En svær tid
I/S Ruhrstaal fik hurtigt etableret et godt samarbejde med en række af datidens store danske industrivirksomheder, men 2. Verdenskrig gjorde det svært at skaffe materialer fra Tyskland.

Efter krigen fik Erling B. Ibsen dog mulighed for at knytte kontakter til engelske stålværker. Således kunne firmanavnet I/S Ruhrstaal ikke længere beholdes, og firmaet blev, i forbindelse med Alfred V. Nielsens udtrædelse af firmaet, omdøbt til Erling B. Ibsen.

Fra engelske til tyske leverandører
De engelske stålværker kunne dog ikke følge med efterkrigstidens stigende efterspørgsel, og Erling B. Ibsen måtte derfor tilbage til Tyskland for at genoptage sine gamle kontakter, da de tyske industriværker igen begyndte at producere mere og mere.

Ud over salg af smedet og valset stål udvidede virksomheden igennem 1960'erne sine aktiviteter med opbygning af en værktøjsafdeling med agenturer fra blandt andet Fibro, Tyskland, på normdele.

Fokusering af forretningen
Siden midten af 1980'erne har virksomheden haft tre hovedområder: Konstruktions- og blankstål, værktøjsstål og normdele samt tekniske agenturer.

I starten af 2000’erne indledtes en omfattende modernisering af virksomheden, og man besluttede at ændre firmanavnet Erling B. Ibsen A/S til EBI A/S. I den forbindelse overtog EBI A/S firmaet DK-Tooling med Flemming Karmann i spidsen.

I årene efter 2008 er der gennemført en betydelig rationalisering af organisationen samt en effektivisering af kerneområder og arbejdsprocesser. Firmaet er således i dag tunet til at møde fremtidens krævende udfordringer.

I 2008 overtog en ny generation af familien Ibsen, da Christina Ibsen tiltrådte som administrerende direktør efter at have været ansat i virksomheden siden 2006.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094