23948sdkhjf

Sammenhæng mellem politianmeldelse og fyringer hos Vestas

Fyringen af fem Vestas-topfolk i sidste måned hænger sammen med politianmeldelsen af den tidligere Vestas-direktør i denne uge. De fem fyrede topchefer har ikke levet op til Vestas’ code of conduct.
Nu beskræfter topledelsen i Vestas over for Jyllandsposten at fyringen af fem topfolk i Vestas’ europæiske forretningsben i sidste måned hænger sammen med politianmeldelsen af tidligere topchef Hans Jørn Rieks.

Marketings og kommunikationsdirektør Morten Albæk understreger dog over for Jyllandsposten, at de pågældende medarbejdere ikke har foretaget sig noget kriminelt.

Kendskab til økonomiske forhold
Morten Albæk vil ikke uddybe, hvad der ligger bag hverken fyringerne eller politianmeldelsen af Hans Jørn Rieks, der blev fyret tilbage i 2012 efter blot fire uger som direktør for Vestas’ offshoreforretninger.

Kilder tæt på Jyllandsposten nævner, at de fem fyrede topfolk havde kendskab til de økonomiske forhold, der ligger til grund for politianmeldelsen af Hans Jørn Rieks.

- Der er ingen af de afskedigede medarbejdere, der indgår i den politianmeldelse, som vi har indgivet til tysk politi. De blev afskediget, fordi de ikke har levet op til vores code of conduct. Vores code of conduct beskriver, hvilke krav vi stiller til medarbejdernes etiske og moralske adfærd, og det ansvar mener vi ikke, at de pågældende medarbejdere har levet op til, siger Morten Albæk.

Økonomisk bedrageri
Ifølge Jyllandsposten har Hans Jørn Rieks begået økonomisk bedrageri i millionsklassen for egen vindings skyld. Et bedrageri, der angiveligt skulle have fundet sted frem til fyringen af ham i januar 2012.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Hans Jørn Rieks, der i dag er ansat hos Siemens Wind Power med ansvar for salg af vindmøller i Nordeuropa og Storbritannien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.33