23948sdkhjf

IC4-tab kostede Randers-toget livet

Historisk ordretab tager i sidste ende livet af historisk togfabrik, vurderer Bombardiers danske direktør.
Hjemmemarkedet er forsvundet under fødderne på togfabrikken i Randers, det tidligere Scandia, som siden 2001 har været ejet af det mulitnationale konglomerat, canadiske Bombardier, som producerer tog og fly i en lang række lande.

- I princippet handler det om, at Folketinget besluttede at købe sine IC4-tog et andet sted, selv om vi også tilbød at lave dem som en opgraderet udgave af IC3, siger Peter Sonne, som er administrerende direktør for Bombardier i Danmark til Metal Supply.

Når alt skal gøres op, så er det først og fremmest tabet af IC4-opgaven til italienske AnsaldoBreda, som i sidste ende har lukket Danmarkshistoriens mest traditionsrige togfabrik, hvor generationer af danske togvogne er blevet produceret, mener han.

Læs også: Bombardier lukker i Randers

Og selv om den traditionsrige Randers-fabrik har haft ordrer i udlandet, blandt andet med leveringer til Israel, så har man ikke som AnsaldoBreda været i stand til at erstatte tabet af danske ordrer med udenlandske i betydeligt omfang. Det er ikke nemt at komme til fadet:

- Vi ser typisk, at man bygger togene, hvor markedet er, og mange steder forventes det, at man skaber arbejdspladserne, der hvor togene skal leveres til, siger han.

Vil ikke være bagklog
Peter Sonne vil dog ikke gøre sig dommer over den omdiskuterede affære med IC4-togene, hvor den italienske leverandør slog den danske togfabrik på prisen-

- Set i bakspejlet var det nok ikke så fornuftigt, men det kunne man sikkert ikke have vidst, da man traf beslutningen og hvor beslutningen måske så fornuftig ud, siger Peter Sonne.

Selv om troen er mikroskopisk lille, så er fabriksdøren i Randers stadig på klem, hvis en mulighed byder sig.

- Det er ikke sådan, at vi omgående rømmer ejendommen og drejer nøglen. Vi har en stående ordre på en togreparation, som varer fire måneder endnu. Og vi holder øje med, om der skulle komme en stor, spændende sag, siger Peter Sonne.

Fremtiden er tabt for Randers
Bombardier håber at kunne levere en løsning til fremtidens fjerntogsdrift i Danmark, men på forhånd er det udelukket, at Randers-fabrikken kan blive en del af løsningen. Bombardier forestiller sig, at danske togpassagerer skal betjenes med elektrificerede dobbeltdækkervogne, som Bombardier allerede har på skinner i Schweiz. Men det vil under alle omstændigheder blive en tysk Bombardier-produktion.

Med lukningen af togvognsproduktion forsvinder også de større reparationer. DSB er langt hen ad vejen selv i stand til at reparere, men større og komplicerede reparationer, der tangerer ombygninger, finder sted i Randers. Fremover skal de foretages i nærheden af den tyske hovedstad Berlin eller i Sverige nær Stockholm.

- Det bliver ikke noget problem for DSB, vurderer Peter Sonne.

Dermed vil Bombardiers danske aktiviteter blive samlet i hovedstaden, hvor man især har fokus på signalsystemer.
Læs mere om: tog
Kommenter artiklen (9)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08