23948sdkhjf

Det sker: Dansk eksportfremstød på spansk industrimesse

Eksportsrådet i Iberia arrangerer et fællesfremstød på Sydeuropas største industrimesse Bienal Maquina Herramienta (BIEMH), som i år afholdes for 28. gang i Bilbao fra den 2.-7. juni.
I 2012 deltog 1.200 udstillere og over 40.000 besøgende fra 56 lande, hvilket gør messen til et ideelt udstillingsvindue for danske leverandører til industrien, der vil i kontakt med forretningspartnere og kunder på den Iberiske Halvø, Middelhavsområdet, samt Latinamerika.

På BIEMH er alle industrisektorer repræsenteret, heriblandt metalbearbejdning, maskinbygning, automatik & robotter, mekanik, elektronik, pneumatiske og hydrauliske komponenter, procesoptimering, måleudstyr, med flere.

EU’s femtestørste industrimarked
Det danske eksportfremstød er et initiativ fra Eksportrådet Iberia og den danske robotproducent Universal Robots. Det skal ses i lyset af de muligheder, som EU´s femtestørste industrimarked byder danske leverandører. Fokus for deltagelsen er på at udvikle markedspotentialet og salget, skabe kontakter og finde samarbejdspartnere, samt øge markedskendskabet og opnå et indblik i udviklingen og nye teknologier.

Universal Robots deltog i Bilbaos Industri Summit i 2013, hvor firmaet oplevede stor succes og interesse for deres systemer. Jacob Pascual Pape, sales manager South Europe hos Universal Robots, udtaler sig om virksomhedens aktiviteter i Spanien og markedspotentialet:

- Universal Robots intensiverede salgsaktiviteterne på det spanske marked i 2013 med åbning af tre nye forhandlere. Udviklingen i salget i 2013 har været over al forventning på trods af krisen, og Spanien er rykket ind i top 10 af vigtigste eksportmarkeder for Universal Robots. I første halvdel af 2014 åbnes der et datterselskab i Barcelona, der ud over Spanien, vil dække Sydeuropa.

- Spanien er et udpræget industriland med aktiviteter i alle relevante industrisektorer. Lige fra bil-, luftfarts- og togproduktion til en blomstrende fødevareindustri, samt sektorer med stort behov og tradition for automatisering, hvorfor dette er et naturligt marked for vores industrirobotter. Den økonomiske konjunktur er ved at vende i Spanien, så vores forventninger til salget i Spanien i fremtiden er høje.

For mere information om fællesstanden kan Jeppe Brødsgaard Nørup fra Handelskontoret i Barcelona kontaktes på: jepnor@um.dk eller 0034-934875486.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078