23948sdkhjf

Optimisme hos Universal Robots

Også den fynske robotproducent har mærket finanskrisen, men nu melder man atter om stigende salg.
I 2008 solgte Universal Robots sin første industrirobot, og siden da har det været meningen, at det skulle gå stærkt fremad for den lille, fynske robotproducent. Finanskrisen kom imidlertid også på tværs for Universal Robots, men nu kan administrerende direktør Enrico Krog Iversen atter melde om fremgang i salget. Det skriver Ingeniøren.

- Det har da været en kamp, og vi har skullet løbe hurtigere i salgsarbejdet, end vi havde regnet med. Men fra juli og efter sommerferien har vi tydeligt kunne mærke en forskel, og vi er nu oppe på det antal solgte robotter, som vi har budgetteret med – så vi er fornuftigt optimistiske, siger Enrico Krog Iversen til Ingeniøren.

Universal Robots har specialiseret sig i små, flytbare robotter til små og mellemstore virksomheder, der ikke har kapitalen eller opgaverne til at investere i et stort robotanlæg. Virksomheden er blandt andet støttet af Vækstfonden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078