23948sdkhjf

Sanistål afskediger 225 medarbejdere

Den nordjyske stålgrossist vil nu tilpasse sine omkostninger for at imødekomme den nedadgående aktivitet i byggeriet.
- På baggrund af den negative påvirkning fra finanskrisen og de afledte konsekvenser heraf forventer Sanistål A/S en lavere aktivitet i byggeriet og reducerede investeringer i industrien i resten af 2008 og 2009. Derfor gennemfører ledelsen i Sanistål A/S nu omkostningsreduktioner
i moderselskabet, som reducerer den aktuelle bemanding på 1.860 medarbejdere med cirka 225 fuldtidsstillinger. Heraf vil 50 stillinger bortfalde ved naturlig afgang i forbindelse med efterløn, pension eller lignende, skriver Sanistål i en fondsbørsmeddelelse.

Omkostningsreduktionerne omfatter alle niveauer i organisationen i moderselskabet. De afskedigede medarbejdere tilbydes personlige samtaler med jobkonsulenter og træning i jobsamtaler m.v.

Som følge af rationaliseringerne reducerer Sanistål isoleret set forventningerne til resultatet før skat med 15 mio. kr. som følge af hensættelser til løn til fritstillede medarbejdere og omkostninger til outplacement af opsagte medarbejdere.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112