23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Positiv start på Automatik 2016 for AVN Teknik!

Idrætsudøvere er i øjeblikket udskiftet med 713 udstillere i Brøndby Hallen. AVN Teknik var på plads igen, da dørene åbnede til Automatik messen 2016, tirsdag morgen kl.: 8.30.

Automatik messen er en overskuelig messe, som giver de besøgende rig mulighed for at se de seneste tendenser og teknologier inden for automatisering. Der hersker en helt speciel atmosfære i Brøndby Hallen, som gør de 3 messedage meget intense. 

”Det har været en travl åbningsdag, hvor vi har haft mange forbi vores stand - lige fra elever fra tekniske skole til ingeniører, robotoperatører og maskinbyggere”, udtaler salgsingeniør, Flemming Blauert, fra AVN Teknik.

Der har været stor interesse og en del spørgsmål til producenten Thomson’s nye aktuator, Electrak® HD, som kan håndtere last på op til 1.000 kg og op til 1.000 mm i slaglængde på én arbejdsgang. Electrak® HD har undergået de hårdeste komponenttests på markedet og kan klare temperaturer fra – 40°C til + 85°C. IP69K er et bevis på, at Electrak® HD kommer bedst til sin ret, når den anvendes under de mest barske betingelser, og hvor der indgår f.eks. olie, vand, kunstgødning, syre og snavs. Electrak® HD er støjsvag og energieffektiv, hvilket giver et bedre arbejdsmiljø og opfylder de stadig voksende krav til miljøvenligt udstyr, ifølge Flemming Blauert, som gælder sig til endnu en hektisk messedag.

AVN Teknik udstiller på stand B1020.

 

 

 

AVN Teknik A/S
Dalager 1
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK54579128
P nummer: 1002020833

Kontaktperson

Cecilie Harder
Marketingkoordinator
+45 43 24 55 40 ceh@avn.dk

Send til en kollega

0.063