23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ung Software Technician står på egne ben hos norske industrikunder

Fra BILA’s serviceafdeling i Dokka rykker Emil ud til nedbrud og vedligehold. Han er primært tilknyttet én kunde, der har outsourcet vedligeholdelsesarbejde til BILA Service.

”Jeg har fået en ny hverdag, der har rustet mig, så jeg er mere selvsikker i det, jeg laver. Ved at udbygge mine kompetencer samtidig med at jeg giver værdi for kunden, har jeg fået et kanonstort ejerskab for mit arbejde”, fortæller Emil Larsen, Software Technician.

Emil er uddannet automatikfagtekniker ved EUC Syd og senere maskinmester fra Maskinmesterskolen i Fredericia.

Personlig og faglig udvikling med stor frihed

Emil delte sin uddannelse som automatikfagtekniker hos EUC Syd op med to lærlingeforløb hos hhv. en industrielektriker og en producent af specialmaskiner. Med den kobling ønskede han at få kompetencer inden for både elektrisk arbejde og finmekanik. Det åbnede døren for to år som servicetekniker for en maskinbyggervirksomhed, hvor uddannelsen blev afprøvet i den ’virkelige’ verden. Herefter ville Emil have mere uddannelse bygget på, og han søgte derfor om optagelse på Maskinmesterskolen i Fredericia.

Emil fortæller:”Jeg ville gerne have nogle ledelsesmæssige kompetencer med i rygsækken. Så var det et plus for mig, at maskinmesteruddannelsen sammen med energi- og vedligeholdelsesoptimering er kombineret med ledelse, økonomi og jura.”

 Udbyg kompetencer og oplev verden

Efter endt uddannelse bød der sig en mulighed for at blive ansat hos BILA A/S som udstationeret servicetekniker i Norge. En mulighed der var meget fristende.

Emil forklarer hertil:”Jeg kunne ikke slippe automation og så jobbet i Norge som en fed mulighed for at udvikle mig og samtidig opleve verden”.

Jobbet hos BILA startede med en introduktion til virksomheden og kollegaer samt grundig oplæring. Oplæringen foregik gennem BILA Academy med grundlæggende uddannelse i robotter, så Emil blev rustet til at tage afsted. Det indebar fx oplæring i speci­fikke robottyper, han kunne støde på samt en 14 dages oplæringstur i Norge med introduktion til kunders robotanlæg. I dag har Emil et kompetent bagland i ryggen, når man møder udfordringer. Et hold af teknikere og specialister i BILA Service hjælper ved spørgsmål og tekniske udfordringer.

 Stå på egne ben

I september 2015 startede et nyt liv i Dokka – 1,5 time nord for Oslo.

Emil fortæller om sin opstart: ”Jeg er kommet rigtig godt fra start. Med frie tøjler til at vælge opgaver er jeg selv med i, hvordan min arbejdsdag er bygget op. Herigennem har jeg langsomt bygget rutiner på, i takt med at jeg udvikler mig i jobbet”.

 I dag udfører Emil et bredt spænd af opgaver med alt fra konstruktionsmæssige ændringer, optimeringer, servicering af robotanlæg, alle former for fejl­finding - software, mekanisk, elektrisk, pneumatisk og hydraulisk -, indkøring af robotanlæg og meget mere. Gennemgående for jobbet er, at Emil har udviklet sig på både personligt og fagligt plan med stort ansvar for kundens produktion og relationsopbygning. Han sætter en ære i at være BILA’s repræsentant i Norge og at give værdi til kunden:

 ”Det er en kæmpe oplevelse, og det har rustet mig at stå på egne ben. Jeg lærer utrolig meget om mit fag, opbygning af relationer til kunder og den norske arbejdskultur. Jeg nyder den udfordring, jeg har taget op i det norske”, forklarer Software Technician, Emil Larsen

 Læs mere om BILA’s serviceydelser her: www.bila.dk/service

BILA A/S
Industrivej 18
7900 Nykøbing M
Morsø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12047894
P nummer: 1000321731

Send til en kollega

0.047