23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Konnektor fra nkt cables kobler verdens største vindmølle til højspændingsnettet

nkt cables har leveret den 72 kV konnektor, der gør det muligt at overføre strøm fra en af de to V164 8MW prototypevindmøller fra MHI Vestas, der er opstillet på Vestkysten i Måde ved Esbjerg.

De to vindmøller, der er de største på markedet, forsyner cirka 18.000 danske husholdninger med strøm. Måde-projektet er et af de første, der anvender 72 kV-forbindelsen. Det var VB Enterprise, en af både nkt cables’ og MHI Vestas’ erfarne og lokale samarbejdspartnere, der stod for opsætningen.

Oliver Schlodder, EVP, Strategy and Specialties i nkt cables siger: “ Jeg er meget glad for, at MHI Vestas har valgt nkt cables som leverandør til denne testinstallation. Det er en anerkendelse af vores kompetencer og førende position inden for mellem- og højspændingstilbehør, og det viser, at vores strategiske fokus på innovation og produktudvikling er korrekt.”

Det er kun meget få globale leverandører, herunder nkt cables, der fremstiller og markedsfører det omfattende kabeltilbehørssortiment, der passer til 72 kV-offshore-segmentet. Desuden kan produktsortimentet kombineres med nkt cables’ portefølje af mellem- og højspændingskabler, hvilket gør, at nkt cables er leveringsdygtig i totalløsninger.

Konstantin Kurfiss, SVP, Medium-Voltage Accessories i nkt cables’ betragter de fremtidige perspektiver: ”CB 72 konnektoren, kombineret med vores ”Array” kabelforbindelsesboks, repræsenterer en afgørende proceseffektivitet, eftersom det vil være muligt at aktivere vindmøllefarmen før alle vindmøllerne er sat op. Det sikrer at vores kunder kan udnytte deres investeringer tidligere og sikrer også en øget produktivitet sammenlignet med andre løsninger.”

nkt cables har fremstillet og leveret tilbehør til et stort antal vindmølleprojekter i Central- og Nordeuropa igennem mere end 20 år.

Læs mere her.

NKT (Denmark) A/S
Toftegårdsvej 25
4550 Asnæs
Odsherred Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25711548
P nummer: 1002949628

Kontaktperson

Send til en kollega

0.078