23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ATOS ScanPort forenkler 3D opmålingsprocessen

Zebicon a/s har fået et nyt 3D scannersystem i huset. ATOS ScanPort, fra tyske GOM, er et semiautomatiseret scannersystem, som er en komplet løsning til 3D scanning og inspektion.

Tre motoriserede akser

ATOS ScanPort er en high-end 3D scannerløsning, udstyret med tre motoriserede akser til både manuel og automatiseret brug. Systemet er udviklet til GOM scannerserien ATOS Core, som fås med 2 eller 5 megapixel kameraer, og har et fast måleområde.

ATOS ScanPort består af en lodret akse, hvorpå scanneren er påmonteret og kan bevæge sig langs. Nederst på aksen sidder et motoriseret drejebord, hvor emnet placeres. Drejebordet kan rotere 360° og tiltes 115°, dermed kan scanneren automatisk opfange store mængder data.

Velegnet til opmåling af emneserier

ATOS ScanPort giver komplet overflademåling af emner op til 200 mm. De tre motoriserede akser betyder, at når emnet er placeret på drejebordet, kører scanningsprocessen automatisk uden operatørindblanding. Med de forprogrammerede indstillinger, forenkler ATOS ScanPort processen ved gentagende målinger. Derfor er systemet velegnet til opmåling af emneserier, der skal kontrolopmåles og verificeres.

En fleksibel løsning

ATOS ScanPort er en brugervenlig løsning, som er simpel at betjene. Det er hurtigt og nemt at udskifte selve scanneren og dermed måleområdet, afhængig af emnets størrelse. ATOS ScanPort er mobil og kan let integreres i en eksisterende kvalitetsafdeling.

 

Zebicon A/S
Hedegårdsvej 11
7190 Billund
Billund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26674867
P nummer: 1009187053

Send til en kollega

0.046