23948sdkhjf
Del siden
Annonce

SAWO søger igen efter Verdens Bedste Kranfører 2016

Kvalifikationen til verdensmesterskabet foregår på messen Vestfyn Trækker 2016 i Ejby på Fyn den 27.-29. maj. Den kranførere der klarer banen på den korteste tid går videre til finalen i Tyskland.

Hiab lancerer igen Verdensmesterskabet Bedste Kranfører 2016 – det som Hiab kalder WCC. SAWO glæder sig til kvalifikationsrunden for at kunne udvælge finalisten til Hannover. Så hermed opfordres alle de dygtige kranførere i hele Danmark – tilmeld jer nu! Jagten på Verdens Bedste Kranfører 2016 er skudt i gang!

Vinderen af dette års verdensmesterskab vil blive kronet ved finalen, der finder sted på IAA udstillingen i Hannover, Tyskland, i september 2016.

Det første verdensmesterskab nogensinde, i april 2015, startede en ny tradition i branchen, hvilket gav kranførere fra hele verden mulighed for at fremvise deres færdigheder og måle deres evner mod deres krankollegaer.

Konkurrencen skabte så stor interesse, og var så stor en succes, at Hiab har besluttet at fortsætte det i 2016. Konkurrencen viste sig at være en glimrende måde at møde erfarne kranførere, og få en snak med kunderne. Det var også en god måde at vise Hiab’s nyeste produkter og for at fremme lasthåndteringsbranchen.

Har du hvad der kræves?
Kvalifikationsrunderne startede i februar 2016 rundt om i verden. Danmark, Sverige, Finland, Norge, Belgien, Holland, Tyskland, Østrig, Frankrig, Spanien, Italien, Australien, Storbritannien og USA har meldt sig til at deltage. Vinderen vil tage en præmie på EUR 25.000 med sig hjem. - 5.000 EUR til den dygtige kranfører og 20.000 EUR til vognmanden ved køb af Hiab kran.

Som kranfører skal du vise din dygtighed og ekspertise i en tidstagende test, der vil udfordre dine evner til at manøvrere en avanceret HIAB X-HiPro 192 kran gennem en række præcise opgaver og snævre forhindringer.

Konkurrencen
Tidtagningen starter med kranen i parkeret position. Med en last hængende i krogen, skal kranføreren køre forbi et antal dunke, under en bom og ned i en tønde. Nogle dunke på banen skal væltes og andre skal absolut ikke væltes, det vil udløse straf tid. Tiden slutter, når kranen igen er parkeret og signallampen lyser.

Se gennemgang af banen her.

Præmie
- 1. præmien i den store internationale finale er € 20.000 ved næste Hiab krankøb til vognmanden og en rejsecheck til kranføreren på € 5.000.
- 2. præmien er en rejsecheck på € 3.000.
- 3. præmien er en rejsecheck på € 2.000.

Tilmelding
Tilmelding skal foregå på salg@sawo.dk eller kik forbi vores telt på messen. Husk at oplyse hvilke dag du ønsker at deltage på messen samt evt. tid. Alle kranførere med krancertifikat, og som er ansat som chauffør ved en vognmand, entreprenør eller lignende er velkomne. Vi glæder os til at tage imod rigtig mange konkurrencelystne kranførere.

SAWO A/S
Industrimarken 1
9530 Støvring
Rebild Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57008113
P nummer: 1003731979

Kontaktperson

VKK
Vivian K. Knudsen
Marketingkoordinator
+45 24880414 vkk@sawo.dk

Send til en kollega

0.047