23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Automatisering i fokus på AVN Tekniks seminar!

Bryghuset i Århus dannede rammen for AVN Tekniks seminar om automatisering, som blev afholdt onsdag d. 9. marts.

AVN Teknik havde inviteret repræsentanter fra producenten Thomson Linear, som udvikler og producerer aktuatorer til bl.a. landbrugsmaskiner, byggeri, energisektoren, fødevare- og medicinalindustrien, til Århus for at komme med indlæg omkring optimering i produktionen med aktuatorer.

”Vi er meget tilfredse med fremmødet” udtaler salgsingeniør, Flemming Blauert, fra AVN Teknik.
”Vi kan konstatere ud fra spørgelysten i salen, at det ikke kun var Århus Bryghus specialøl, som deltagerne var interesserede i. Der var mange spørgsmål som koncentrerede sig omkring, hvilke fordele der kunne opnås i produktionen ved at udskifte eksisterende hydraulik og pneumatik i produktionen til elektriske aktuatorer”

Spar på energien - reducer omkostningerne
Der blev gået i dybden med PC -serien på seminaret. En serie af elektriske aktuatorer under navnet Pneumatic Conversation, som kan erstatte eller opgradere maskiner med pneumatiske ISO-cylindre, som navnet hentyder til. Det er bl.a. den energimæssige besparelse, som gør PC-serien interessant, fremhævede Flemming Blauert på seminaret.

Trykluft er en meget dyr energikilde, og det koster som hovedregel 1KW at producere 120 l/min. PC-serien er ikke drevet af trykluft, derfor kan aktuatoren reducere driftsomkostninger til energi med op til 90% af energiforbruget, så virksomhederne kan både spare på den finansielle CO2 udledning og på energiforbruget. Virksomhederne kan også nedbringe omkostningerne til vedligeholdelse, da flere komponenter er tilknyttet pneumatik f.eks. i forbindelse med trykluftforsyningen. Det kræver f.eks. en tryktank/-beholder til at lagre luften fra kompressoren, og rørføringer med udtag, kondensatorer, vandudskiller og andre komponenter, som skal sikre korrekt fremføringen af trykluften"

Minimal vedligeholdelse og hårdfør
PC-aktuatoren er støjsvag og ekstrem nem at håndtere og regulere i både hastighed, slaglængde og moment. PC-aktuatorerne har en tæthedsgrad på IP65 og er særdeles modstandsdygtige over for korrosion og snavs - også på motorflangen. PC-aktuatorerne kan derfor indgå i højtryks- og vaskeanlæg f.eks. i fødevareindustrien, da aktuatorerne beskytter både in-put og out-put, hvilket tilhørerne ved selvsyn kunne konstatere ud fra en demonstrationen.

PC-serien kræver minimal vedligeholdelse og har lang levetid og yder høj præcision, hvilket sikrer produktionsanlægget den bedst mulige drift. Det er muligt, at hæve hastigheden med op til 300% samt at øge nyttelasten med op til 400%, hvilket lyder helt grotesk, men det er fakta”, udtaler salgsingeniør Flemming Blauert.

Det budskab gik rent ind hos tilhørerne, som også kunne se vigtigheden af, at få en mere stabil produktionsproces med en PC-aktuator.

Det viser, hvor vigtigt det er, at se på automatisering som en mulighed i alle aspekter af produktionen og ikke kun tænke på robotter, når der tales om automatisering”, ifølge salgsingeniør Flemming Blauert.

Ny aktuator
Ingeniør, Anders Karlsson, løftede sløret for den ny aktuator og fortalte om, hvilke bevæggrunde og overvejelser, som ingeniørteamet havde været inde over, da de skulle udvikle og designe Electrak® HD.
Electrak® HD er udviklet ud fra kundernes ønske om en aktuator, som kan håndtere applikationer, hvor andre elektriske lineære aktuatorer må give fortabt. Electrak® HD har derfor en overlegen ydeevne med en kraft på op til 10 kN og en længere slaglængde på op til 1.000 mm. Den er velegnet til tunge industrielle applikationer, hvor overgangen fra hydraulisk til elektrisk aktivering er ideel. Electrak® HD kan anvendes til løft, justeringer, vippe- og skubbebevægelser og kan integreres i avancerede styresystemer ved hjælp af databuskommunikation.

Electrak® HD
Electrak® HD har indbygget controller med en variation af forskellige funktioner, herunder J1939 CAN-bus, og er forsynet med det nye Electrak Modular Control System (EMCS). EMCS danner grundlaget for den bedste elektroniske controller, som er tilgængelig i elektriske lineære aktuatorer. EMCS eliminerer behovet for en ”Stand-Alone” controller og giver mulighed for at aktuatoren kan giver højere kraft og længere slaglængde - endda på samme tid, påpegende ingeniør, Anders Karlsson, fra Thomson.

Konstant overvågning af kritiske parametre herunder spænding, strøm, overlast, temperatur er standard på alle Electrak® HD aktuatorer, hvilket sikrer optimal udførelse, nøjagtighed og sikkerhed. Electrak® HD er udviklet til at kunne klare de hårdeste komponenttests på markedet og lever op til kravene omkring tæthedsgrad (IP69K) og kan således klare højtryksspuling og kemikalier. Den kan operere i temperaturer i området fra – 40° til +125°.

Electrak® HDs evner kommer derfor bedst til sin ret, når anvendes under de mest barske betingelser, og så er den støjsvag og energieffektiv”, afsluttede ingeniør, Anders Karlsson, indlægget.

Gentager succesen under Automatik Messen 2016
Seminariet har været en succes. Vi har været utrolig tilfredse med deltagernes engagementet under seminaret. Det var sjovt at se, hvordan deltagerne stillede mange kritiske spørgsmål til den nye aktuator Electrak® HD. Thomsons ingeniør, Anders Karlsson, skulle ikke tro, at han bare lige havde opfundet de vise sten. Men de fleste af deltagerne måtte indrømme, at den nye aktuator var meget interessant for dem, da den kunne løse nogle af de udfordringer, som de stod overfor. Derfor har vi også været meget glade for, at kunne trække på netop de ingeniører, hos Thomson, som udvikler aktuatorerne, da de har haft fingrene helt nede i bolledejen – så og sige. Det har været rigtig positivt, så vi planlægger endnu et seminar til efteråret – måske i forbindelse med Automatik messen, i Brøndby Hallen”, afslutter Flemming Blauert fra AVN Teknik.

AVN Teknik A/S
Dalager 1
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK54579128
P nummer: 1002020833

Kontaktperson

Cecilie Harder
Marketingkoordinator
+45 43 24 55 40 ceh@avn.dk

Send til en kollega

0.141