23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Avanceret serieproduktion med fuld statistisk proceskontrol hos RIVAL

Netop nu kører de første emner gennem RIVALs nyeste investeringer i maskinparken. Der kan produceres 24 timer i døgnet, og produktionen kører med fuld statistisk proceskontrol.

RIVALs nye multi-akslet dreje-fræse maskine Mori Seiki NZX 2000 producerer sammen med Kawasaki robotten fra Bila et stort antal emner om ugen til RIVALs kunde i den danske robotindustri. For kunden er dokumentation og kvalitet af afgørende betydning, og RIVAL har derfor, som altid, fuld fokus på at levere fuldt dokumenterede kvalitetsemner i rette tid.

Kostoptimeret, avanceret serieproduktion
RIVAL er gennem det seneste år blevet en anerkendt leverandør af avancerede, serieproducerede emner, og flere og flere danske industrikunder vælger at indgå rammeaftaler med RIVAL.

”Det sker med baggrund i, at vi gennem flere års samarbejde med krævende kunder i olie- og gasindustrien har fået opbygget en værdifuld læring om kritiske og kostbare emner, som vi nu har overflyttet til serieproduktionen. Det åbner helt nye muligheder for vores kunder,” siger direktør Carsten Tønnes fra RIVAL.
”Vores yderst kompetente medarbejdere kan i dag serieproducere avancerede emner samtidig med, at vi kan tilbyde en fuld dokumentationspakke som bl.a. indeholder målerapporter og statistisk proceskontrol. Det sker til en meget konkurrencedygtig pris, når man ser på de totale omkostninger. ”

Pilotprojekt på fuld statistisk proceskontrol
I forbindelse med serieproduktionen af emnerne til kunden i robotindustrien har RIVAL i samarbejde med kunden kørt et pilotprojekt for at få indført fuld statistisk proceskontrol på hele produktionen af kundens emner.

Den statistisk proceskontrol dækker over en række statistiske metoder, som anvendes til at forstå og analysere variationen i produktionsprocessen for dermed at kunne gennemføre relevante ændringer i processen, som sikrer, at man i sidste ende undgår fejlproducerede emner og mere intelligent kan planlægge hele produktionsprocessen. Det gælder også, når der køres ubemandet produktion.

Mål om fejlfri produktion
”Vi har i det sidste års tid arbejdet målrettet med bl.a. statistisk proceskontrol, som er blevet en væsentlig del af vores kvalitetspakke. Vores mål er i sidste ende at kunne køre en fejlfri produktion, ” siger Carsten Tønnes.” I dag kører vi med en maksimal kassationsprocent på 0,7 % af de producerede emner. Det værdsættes af vores kunder, at de i samarbejde med RIVAL får leveret kvalitetsemner til rette tid, og som er ready-to-use, når de ankommer til kunden. Det sparer i høj grad tid og ressourcer hos kunden, og øger dermed kundens konkurrenceevne.”

RIVAL A/S
Svejstrupvej 23-25
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK46293819
P nummer: 1001879267

Send til en kollega

0.08