23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Industrie 4.0 hos SEW-Eurodrive

Tyske SEW-Eurodrive har haft flere lanceringer i løbet af 2015.

Blandt andet demonstrerede giganten, hvordan man nu vil implementere Industrie 4.0 i egen produktion.

Hos SEW-Eurodrive demonstrerede man i praksis, hvordan producenten selv står foran at implementere Industrie 4.0-tankegangen ved hovedværket i tyske Bruchsal.

På messestanden kunne man således i praksis se hvordan virksomheden fremadrettet vil opgradere sine leverancer, så de bliver fuldt digitaliserede, og så medarbejderne i montage og forsendelse kan overlade ansvaret til systemerne.

"Vi skal bruge de digitaliserede systemer maksimalt, og frigive mennesket til områder, hvor vi gør en forskel," forklarer Gero Boeckelmann, SEW-Eurodrive, der var en af flere fra virksomheden, der demonstrerede systemet "Hands-On" på messestanden. I det aktuelle Teknovation - nr. 6/2015 - fortsætter han:

"Vores ansatte kan fremadrettet rykke rundt i mellem funktionerne, og dermed få et sjovere arbejde, samtidig med at vi opnår større sikkerhed for at det bestilte kommer afsted i rette tid," fortsætter Gero Boeckelmann, og understreger:

"Succesen med projektet grunder i høj grad i, at vi allerede indledningsvis har involveret vores medarbejdere. De kan se fordelene for virksomheden, og for dem selv, og har derfor været stærkt medvirkende til, at vi nu står foran en større implementering ved hovedværket i Bruchsal."

SEW-Eurodrive bød på messen på en række lanceringer, herunder verdenspremieren på den komplette Plug-&-Play-løsning til mineindustrien med et fuldt integreret industrigear.

Af:
John Nyberg, Teknovation

SEW-EURODRIVE A/S
Geminivej 28-30
2670 Greve
Greve Kommune
Danmark
CVR nummer: DK74840019
P nummer: 1002441978

Send til en kollega

0.031